Jeg har igennem længere tid haft det dårligt. Forstået på den måde, at jeg har smerter. I musklerne. Det er, som om jeg går rundt med en skjult influenza i mig hele tiden. Ingen feber, ingen rysten, ingen hovedpine. Bare muskelsmerter. Det er noget skidt. Min læge har flere gange konstateret, at der ikke er noget galt med mig – fysisk. Han har dog nævnt, at han synes, at jeg burde komme i psykoterapi. Han har en mistanke om, at min ensomhed er ved at køre mig ud på et spor, hvor smerterne udtrykker et alvorligere problem. Og det, siger han, skal der rettes op på.
Ensom
Det er ganske rigtigt. Jeg er ensom. Og det er ikke nemt at være ensom, når man bor i storbyen København.
Min mand forlod mig for nogle år siden, og siden da har smerten og ensomheden ligesom været mit liv. Jeg har forsøgt flere gange at bryde ud af ensomheden. Har brugt dating sites til at møde andre mennesker med. Jeg har også gået til gymnastik, fordi jeg tænkte, at muskelsmerterne simpelthen er et tegn på, at jeg ikke er i form. Men det hjælper ikke. Ok, fysisk kom jeg i god form ved at gå til gymnastik. Men jeg brød mig ikke om de andre kvinder på holdet. Jeg syntes, at de var barnagtige og fjollede.
I psykoterapi måske
Nu her sidst jeg var hos lægen, spurgte han mig, om jeg havde overvejet hans forslag om at finde en psykoterapeut i København, som måske kan hjælpe mig til at komme af med smerterne. Han mener ikke, at jeg har brug for medicin, så derfor vil han ikke henvise mig til en psykiater.
Jeg måtte indrømme, at jeg ikke havde gjort noget som helst ved det. Det er et halvt år siden, han gav mig den anbefaling. Han er sød nok. Mener det vel. Men han skal altså ikke bestemme over, hvad jeg skal have af behandling. Og jeg skal ikke have behandling for ensomhed. På nogen måde. Troede jeg.
Terapeut eller psykolog?
Efter det sidste besøg hos lægen er jeg ligesom begyndt at ændre holdning til hans råd. Vi diskuterede det. Han fortalte mig, at der er undersøgelser fra USA, som viser, at den slags smerter, som jeg har, faktisk kan skyldes ensomhed. Men de er måske til en vis grad selvforskyldte. Jeg tænker meget negativt om mig selv, sagde han.
Og det er den sikre vej til ensomhed. Det gav mig en del at tænke over – det var lige som om, at jeg vågnede op. Jeg er ved at finde ud af, hvad jeg kan gøre. Jeg ser jo ikke dårligt ud. Er en pæn kvinde. Ikke helt hende der fotomodellen. Men heller ikke skræmmende grim. Og jeg er heller ikke dum. Der er en grund til, at jeg har en god karriere og faktisk klarer mit job bedre end mange af mine mandlige kollegaer. Og det skal der altså intelligens til, når man arbejder i den branche, som jeg er i.
Så måske har han ret i, at jeg skal have noget behandling blandt de mange muligheder i København. Jeg overvejer det meget. Lurer lidt på hvad forskellen mon er mellem en psykolog og en psykoterapeut – og fandt en god forklaring her: https://healthyyou.dk/psykoterapeut-psykolog/
