Så er vi allerede midt i oktober. Det er utroligt. Jeg synes, at tiden bare er fløjet fra mig. Kan slet ikke følge med. Der sker så mange ting. Jeg har travlt i min hverdag og har oven i det også kastet mig ud i et forhold til en skøn mand. Han er helt sikkert manden i mit liv. Jeg vil forkæle ham. Og jeg har da også en plan om, at han skal forstå, at han betyder meget for mig. Ligesom han viser mig, at han er meget glad for mig, vil jeg også fortælle ham, at han er et meget vigtigt menneske i mit liv. Men hvordan gør man det på en kedelig oktoberdag, der er fuld af regnvejr og sure mennesker over alt?
En lille plan
Ja, jeg har lagt en lille plan for weekenden, hvor jeg vil vise ham, hvor glad jeg er for ham. Jeg vil invitere ham på spaophold sammen med mig. Jeg vil fortælle ham, at han skal glemme alt om sit job og sine pligter. Jeg vil forlange, at han koncentrerer sig om at slappe af og bare være sammen med mig. I stilhed. I kærlighed. Med dejlig natur og lange gåture. Med gode middage og søde kys. Med en god drink og gode samtaler om politik, som vi begge to er meget interesseret i. Ja, jeg har faktisk planlagt næsten hver eneste time for ham. Han skal ikke tænke på noget som helst. Jeg har ordnet det hele. Booket spaopholdet, fundet mine vandresko frem og købt en god flaske rom, som vi skal smage på en aften.
Han elsker mørk rom
Han er vild med rom. Mørk rom. Han kan sidde med næsen i glasset og bare dufte til væsken i timevis. Nyde de små essenser af krydderier og blomster, som han mener, karakteriserer lige præcist den rom. Jeg kender ingen andre, som har sådan en fascination af rom. Ok, jeg kan måske heller ikke helt forstå fascinationen. Men lad det være. Der skal være plads til, at vi hver især kan have vores små vaner – og uvaner! Måske kan jeg lære noget om, hvad det er, der er så særligt ved mørk rom. Jeg er jo et nysgerrigt menneske, og hvis et glas rom kan gøre forskellen, så har jeg ikke noget imod at smage på det.
Vi nyder også Sangria
Jeg har ellers nogle dårlige erfaringer med rom. De stammer tilbage fra, dengang jeg var helt lille, og skulle smage på en drink, som min mor serverede for min far. Hun kaldte den for Sangria. Men det var ikke sangria. Så vidt jeg ved, putter man ikke rom i sangria. Jeg har læst mig frem til, at en god sangria opskrift bliver lavet på rødvin og frisk frugt. Da jeg havde smagt lidt ekstra meget på hendes drink, blev jeg naturligvis syg af al den alkohol, jeg indtog. Jeg blev hønefuld. Og til grin overfor min far og mine søskende. Det var ikke særligt sjovt. Siden da (jeg var kun 11 år gammel) har jeg ikke haft et glas rom i nærheden af mine læber eller næse. Men måske er det kapitel overstået nu!
