Jeg har taget imod et tilbud, som jeg egentlig ikke tror, jeg har brug for. Organisationen, som jeg arbejder for, har givet mig tilbuddet. Det er et tilbud om at komme på et kursus. Et kursus i præsentationsteknik. Har jeg brug for det? Er de præsentationer, jeg laver dagligt ikke gode nok? Jeg får da altid meget positive evalueringer efter et oplæg. Og det er, uanset om jeg holder et oplæg – eller en præsentation – for skoleelever eller garvede fagfolk. Nå, men jeg tog altså imod tilbuddet. Mest fordi jeg tænkte, at det aldrig kan skade, at jeg følger det. Men også fordi jeg ville kunne redde mig tre dage, hvor jeg ikke selv skulle holde oplæg eller lave præsentationer. Og ja, jeg tænkte faktisk, også at det kan da godt være, at jeg kommer hjem med et godt tip – eller et godt stykke værktøj til næste præsentation.
Glad for beslutningen
Og jeg må sige, at jeg er meget glad for, at jeg tog imod tilbuddet. Min indgang til det var i starten, som jeg har beskrevet: Med en del afstandstagen og tiltro til, at jeg ikke kan lære noget af det. Med en lidt opportunistisk indstilling, der gik på, at jeg kunne få nogle dage uden at skulle tænke alt for meget.
Min indstilling var totalt forkert. Det første, der skete, var, nemlig at jeg blev fuldstændigt opslugt af kurset. Vores kursusleder var formidabel. Ualmindeligt dygtig til sit arbejde og en superhurtigt tænkende formidler. Jeg vil næsten sige, at jeg forelskede mig i hendes teknik. Der gik ikke ret lang tid, så var jeg dybt involveret i diskussioner og brainstorms. Jeg mødte mennesker, der slet ikke har erfaring med at lave præsentationer overfor store forsamlinger. Jeg fik lov til at dele noget af min viden – og mine tips – ud. Det var en rigtig dejlig oplevelse.
Ikke noget at frygte
Og ja at komme på skolebænken igen skal man altså ikke være bange for. Det må jeg sige. Jeg var jo lidt bange for at fremstå som hende den lidt for gammeldags oplægsholder. Derfor skjulte jeg mig til at begynde med bagved den her facade, der bare sagde: ”Jeg ved det hele i forvejen”. Det blev til tre dage med gode oplæg. En masse sjove oplæg. De handlede om alt. Lige fra rengøringsteknikker til hold af får med hensigt på opskaleret uldproduktion. Jeg lærte nogle meget søde – og meget anderledes mennesker at kende.
Geniale lokaler
Det var faktisk, sådan at jeg knap nok lagde mærke til de vidunderlige mødelokaler i København, hvor kurset blev afholdt. Der var også god forplejning. Det var næsten meget trist, da vi skulle til at tage afsked med hinanden. Men heldigvis har jeg da en liste med navn og e-mailadresse til de andre deltagere på kurset. Jeg kan da altid skrive til dem, hvis jeg får lyst. Ligesom de kan skrive til mig. Og ja kursuslederen og hendes stab kan jeg jo altid finde på nettet. De har jo et udmærket site, som er offentlig tilgængelig.
Så ja, jeg fik tre gode dage. Bare fordi jeg tog imod et tilbud, som jeg troede, jeg ikke havde brug for.
