Spring til indhold

Indbrud på Frederiksberg

    Jeg blev kaldt ud til en bolig ude på Frederiksberg. Der havde været indbrud. Kvinden, som bor i huset, var ulykkelig og helt fra den. Jeg forsøgte at berolige hende. Optog rapport om, hvad der mangler i huset osv. Det plejer at være ren rutine for mig. Men denne gang var der noget helt specielt. Hendes mand er nemlig låsesmed på 2000 Frederiksberg, og det undrede mig meget, at han ikke har sørget for at have sikre låse i sit eget hus. Det var sådan et gammelt hus med to etager og kælder. Tyvene var kommet ind via kælderdøren. Jeg kunne se, at de havde haft nemt ved at komme ind.

    Hvorfor ingen tyverisikring?

    At alle familiens elektroniske gadgets og maskiner manglede, undrede mig sådan set ikke. Det plejer at være noget af det første, som forsvinder. Kvindens smykker var ikke rørt. Hun havde dem heldigvis i et pengeskab. Der manglede heller ikke noget fra hjemmekontoret. Det havde været aflåst. Pudsigt nok: Der var faktisk sikkerhedslås i døren til deres hjemmekontor. Så det undrer mig endnu mere, hvorfor der ikke også var sat sikkerhedslåse i husets hoved- og kælderdøre.
    Men det er ikke mit problem. Jeg har bare taget rapporten og sendt sagen videre. Jeg gjorde dog kvinden opmærksom på, at de burde få sat sikkerhedslåse i deres døre til huset.

    Overraskelse

    Hun kiggede på mig, som om jeg var faldet ned fra månen. Der kom et lynende glimt i hendes meget smukke øjne. ”Har han ikke gjort det endnu?” Jeg måtte jo fortælle hende, at min erfaring kunne fortælle mig, at det havde han ikke. Hun fortalte så, at de allerede har boet i huset i 3 måneder. Hun var overbevist om, at han allerede havde sat dem i.

    Jeg blev lidt ked af det på hendes vegne, men måtte fortælle hende, at jeg jo kun ville gøre hende opmærksom på det, så det ikke sker igen i fremtiden. På vej tilbage til vagtstuen kunne jeg ikke lade være med at tænke op den stakkels låsesmed på Frederiksberg. Han får sikkert en skideballe, når han kommer tilbage. Og det bliver helt sikkert ham, der skal overbevise forsikringsselskabet om, at han havde sikret sit hus bedst muligt. Hendes lynende øjne fortalte mig, at hun var blevet gal på ham.

    Sikre låse er vigtigt

    Jeg gad egentlig vide, hvorfor han ikke havde fået sat de sikkerhedslåse i huset. Det burde da være noget, han rimeligt nemt kunne have gjort, lige inden de flyttede ind. Og så kun for 3 måneder siden. Måske var han løbet tør for nye låse. Det sker jo. Måske har han ventet på, at de skulle ankomme, efter at han har bestilt dem? Måske er de slet ikke kommet frem endnu. Det har jo været rimeligt sløvt med posten her på det sidste på grund af det her virus.

    Ja, faktisk så er jeg ved at revne af nysgerrighed efter at få at vide, hvorfor han ikke havde fået sat sikkerhedslåsene i sine døre. Måske er det bare en ren forglemmelse. Det bliver der så gjort noget ved nu, er jeg sikker på.