Min datter og hendes kæreste er så glade. De har skrevet under på skødet og er nu ejere af deres egen bolig. Tillykke, til dem. De er bare så kede af, at de ikke kan dele deres glæde med os lige i dag. Vi skal jo holde social afstand, som det hedder. Og vi har besluttet, at påsken bliver holdt hver for sig i år. Det er ikke forsvarligt at rejse rundt nu med det her virus, der cirkulerer. Vi deler derfor deres glæde med dem via Skype – som jeg endelig har fået taget mig sammen til at lære at bruge. Det er jo faktisk nemt nok. Man skal bare lige aftale med hinanden hvornår man taler sammen, så man ikke ringer forgæves.
God oplevelse med rådgivning
Forleden – da vi skypede – fortalte de mig, at de er klar til at skrive under på, at de køber huset. Deres boligrådgiver havde givet dem grønt lys. Han havde gransket alle papirerne og købsopstilling, tilstandsrapport, kreditforeningslån mv. var alt sammen ok. De ventede bare på at kunne skrive under. Dejligt for dem. Jeg spurgte dem om, hvilken advokat de havde brugt. Og her overraskede de mig. De har ikke brugt et en traditionel advokat. Nej, de har brugt et bureau, som tilbyder køberrådgivning ved køb af ejendom. Det er sådan en, der ved alt om handel med ejendom. Han eller hun kender til lovgivningerne, der er tilknyttet. Han ved noget om tilstandsrapporter og skøder.
Han ved noget om, hvordan tingene skal være. Det har været en stor lettelse for dem at finde ham. Det har sparet dem for alt det bøvl med at tale med banker, kreditforeninger, advokater, som repræsenterer sælgeren af huset og så videre. Han har sågar også kunnet vejlede dem i at give det rigtige købstilbud, så sælger ville acceptere handelen med dem. Det er slet ikke dårligt. Tværtimod vil jeg sige. De har altså sparet meget tid.
Glem ikke et testamente!
Nu håber jeg, de vil sikre hinanden med et testamente, da de jo er ugifte: https://dk-testamente.dk/ugifte-samlevende-uden-boern/ Jeg fortalte dem om, hvordan det var, dengang vi selv købte huset, vi stadig bor i – for mere end 30 år siden. Dengang var det jo noget med en ejendomsmægler og mindst en advokat. Og man skulle bruge mange timer sammen med en revisor og en bankrådgiver for at finde ud af det hele med kreditlånet, udbetaling og den slags. Det står tydeligt for mig. Det var en forfærdelig og stressende tid.
Det er måske grunden til, at vi aldrig flyttede til noget andet, selvom vi egentlig godt ville det. Især dengang børnene var helt små. Vejen, vi bor ud til, er jo meget trafikeret. Nå, men jeg er glad på min datters og hendes kærestes vegne. De skal nu i gang med at stifte deres familie. Og de har fået rammerne for et lykkeligt liv på plads. Kan jeg være andet en taknemlig? Så pyt med at vi ikke kan ses sådan live her i påsken og fejre deres huskøb sammen med dem. Vi kommer til at fejre det på et senere tidspunkt, når tingene er faldet til ro, og vaccinen mod Covid-19 er blevet udviklet.
