Spring til indhold

Grækenland uden forsinkelser

    Jeg sad der i lufthavnen – ved en eller anden dum café og forsøgte at slå tiden ihjel. Jeg kom i lidt god tid. Det passede ikke med togforbindelserne fra den by, jeg bor i, så jeg valgte at bruge tiden i lufthavnen. Der er altid noget at se på. Flotte butikker. Mennesker, der rejser. Men da jeg ankom, og fik tjekket min kuffert ind, fik den søde pige, der gav mig min kufferts registrering, fortalt at der er flyforsinkelse. Jeg skulle regne med ca. 2 timer. Det var lidt en streg i min planlægning. Jeg havde jo købte flybilletter til Grækenland og skulle flyve videre fra Athen – men havde kun 45 minutter i Athen til at skifte fly i.

    Erfaring med Grækenland

    Så jeg blev virkeligt nervøs. Ville flyet videre til den ø, jeg skal holde ferie på, vente på et forsinket fly fra København? Eller vil de sørge for, at jeg får plads på det efterfølgende fly? Jeg vidste af erfaring fra tidligere rejser i Grækenland, at der altid er mindst to afgange til og fra de større øer dagligt – fra de to største byer. Men vil det stadig være sådan. Jeg tænkte, at det græske, nationale flyselskab også har måttet skære en del afgange væk for at overleve krisen. Jeg spurgte den søde pige, om hun vidste noget om det. Det havde hun desværre (naturligvis) ikke nogen informationer om. Jeg tænkte, at ok, så må jeg se, hvad der sker i Athen.

    Alt gik godt – næsten

    Efter nogle timers venten med kæberne fast bidt sammen, ankom jeg til Athen. Jeg gik hen til lufthavnens transfer desk og spurgte om, hvad der skal ske nu. Jeg kunne jo godt se, at flyet, jeg skulle videre med, var afgået. Jeg fik at vide, at jeg ville kunne komme afsted den efterfølgende morgen, og at flyselskabet havde booket et hotelværelse til mig, så jeg kunne trygt overnatte i Athen. Jeg fik også en taxavoucher, så jeg ikke skulle trættes i metro eller bus. Og heldigvis er landet åbent igen, så jeg nød det ekstra ophold.