Coronakrisen har bevirket, at nogen af os har sparet ekstra penge sammen. Vi har allerede set, at det har udmøntet sig i, at mange mennesker har fået renoveret dele af deres bolig. Vi har da også set, at nogle har valgt at købe en ny og måske lidt større bil. Især salget af brugte biler er steget meget i løbet af de sidste 12 – 15 måneder. Samtidigt er priserne på dem også steget. Når vi køber en brugt bil, så kan det ske via en officiel forhandler af det bilmærke, som vi er interesseret i. Men det kan også ske som en handel direkte imellem køber og sælger af bilen. Hvor er fordelene og ulemperne ved begge måder at købe brugt bil på?
Fordele og ulemper
Fordelen ved at købe den nye bil hos en bilforhandler er, at du ofte vil kunne få garanti på, at bilen er ok. Den vil være synet. Der er intet galt med den. Du kan ofte få en afbetalingsaftale med forhandleren, så du ikke er nødt til at lægge en stor pose penge med det samme. En ulempe kan være, at bilen måske er lidt dyrere, fordi forhandleren skal jo også tjene lidt – eller i det mindste have omkostningerne til syn og eventuelle reparationer dækket.
Modsat så kan du spare lidt, hvis du køber bilen privat. Men her skal du passe på. Er bilen blevet synet? Er der blevet reguleret lidt på km-tallet? Er der måske en pant i bilen? Er den i det hele taget ok? Heldigvis findes der sites, hvor du kan lave et nummerpladetjek. På dem vil du kunne se om den pågældende bil, du er interesseret i faktisk, er blevet synet mv. Og det vil være fornuftigt at lave sådan et tjek. Det koster ikke noget.
Er bilen undervognsbehandlet?
Men noget, som vi ofte glemmer, når vi køber en brugt bil, er at få oplysninger fra sælgeren, om bilen er blevet undervognsbehandlet. Er bilen ikke mere end 3 år gammel, så er det sandsynligt, at den ikke har fået rustbeskyttelse. Det anbefales nemlig, at en bil bliver undervognsbehandlet hver 3. eller 4. år. Det bliver dermed din opgave at finde et sted, der kan tilbyde undervognsbehandling i Odense, hvis du bor der – og det kan Fyns Undervognscenter. Det kan naturligvis blive til et argument, du kan bruge til din fordel, når I skal blive enige om prisen. Men det er slet ikke sikkert, at det dur som et argument. Det må I tale med sælgeren om.
Omvendt, hvis sælgeren indser, at han har ignoreret at få lavet rustbeskyttelse af bilen, og den måske er mere end 4 år gammel, så må han højst sandsynligt acceptere, at han ikke kan få så mange penge for bilen, som han havde håbet.
Men tjek ikke kun for rustbeskyttelse. Tjek, også om der er andre små reparationer, der skal laves. Og når du nu køber en brugt bil fra en privat sælger, så skal du ikke bare lade dig imponere over bilens tilstand. Du skal prøvekøre den. Og husk, at hvis der sker noget med bilen, når du fører den, så er det dig, der skal dække omkostningerne for det.