Min søn var meget sur på mig. Og det var han, fordi jeg endnu en gang havde sagt nej til noget, han gerne ville have. Han er i forvejen et meget privilegeret barn. Han får mange ting foræret, uden at vi stiller nogle krav til ham. Jeg har dog talt med min mand om, at vi måske forkæler ham for meget. Der må sættes nogle grænser for, hvad han kan få, når han bare peger. Sidst var det et lækkert whiteboard, vi gav ham. Indtil videre har det været små ting, han har fået: En pose vingummibamser, et stykke legetøj, eller en tegneserie. Men nu må det til at slutte.
Lamineringsmaskine?
I går, da vi var i storcenteret, ville han lige pludselig have en lamineringsmaskine. Jeg sagde nej, og så blev han hysterisk. Jeg er sikker på, at han ikke ved, hvad sådan en maskine bliver brugt til. Han syntes bare, at den var sjov. Der var en demonstration nede i forretningen, hvor en kvinde viste, hvor mange forskellige ting, man kan bruge lamineringsmaskinen, hun solgte, til. Vi kiggede på hendes demonstration, og min dreng ville have en. Men hvad skal vi bruge den til, når han er blevet træt af den efter en halv times leg med den. Og skal jeg virkeligt bruge pengene på den bare for at få fred fra min søn?
Et sidespor
Jeg synes ligesom, at det er et sidespor, vi er røget ud på, når vi bare giver vores søn alt, hvad han peger på. Så det blev et bestemt nej fra min side.
Det var lidt pinligt for mig at skulle tale højt til min dreng, mens alle stod og så på demonstrationen. Kvinden, som viste os lamineringsmaskinen, var sød. Hun smilte til mig. Det var, som om hun forstod mit dilemma og den pinlige situation, jeg var i. Måske er hun selv mor til et barn, som hun forkæler. Jeg fik trukket min dreng væk fra demonstrationen, og vi så på forskellige farveblyanter og malebøger. Naturligvis fik han den, som han pegede på.
På vej hjem i bilen tænkte jeg på, at jeg er ked af at sige nej til mit barn. Men jeg kom også til at tænke på, at sådan en lamineringsmaskine kan være rar at have. Men hvor ofte bruger man den derhjemme. Jeg begyndte at forestille mig forskellige ting, jeg selv ville laminere: Navneetiketten i hans tøj, tegninger, han laver til mig. Madopskrifterne, jeg klipper ud af damebladene. Måske også nogle strikkeopskrifter. Måske var det en fejl at nægte at købe den lamineringsmaskine?
Hvor kom det med laminering fra?
Mine tanker flyver. Jeg har dårlig samvittighed overfor min lille dreng. Han har dog allerede glemt, at der findes noget, der hedder en lamineringsmaskine. Han er helt opslugt af tegneserien, som jeg købte til ham. Forkælet barn? Ja, men også en inspiration for mig. Hvordan finder vi balancen, så han ikke bliver så sur på mig, når jeg nægter ham noget? Det er bestemt ikke nemt at være mor til et barn med en stærk vilje. Han var jo meget sur på mig i rigtigt mange timer i går.
