Lige nu gør det ikke så ondt. Du er afslappet og har fri. Det er dejligt. Ikke at have smerte og samtidigt ikke have nogen som helst forpligtigelser. Weekenden bliver skøn. Ingen planer. Ingen ’musts’. Der er bare dig og dig selv at tænke på. Du har lige smidt dig i sofaen, og benene er strakt ud. Du sukker dybt og nyder, at du ikke kan mærke de der stærke smerter oppe i nakken og skuldrene. Du er lige kommet hjem efter endnu en session, hvor du har fået massage af en super dygtig massør. Du er også lidt træt. Det er lidt trættende at skulle rejse fra Lyngby for at komme til massage i Valby. Men du gør det gerne, fordi du har forstået, at massage ikke bare er selvforkælelse. Det er en behandlingsform. Og det er det, du har haft – og stadig har – brug for.
Permanent arbejdsskade
Du var jo ved at udvikle en permanent arbejdsskade, fordi du ikke sad korrekt på dit arbejde. Det startede med lidt smerter i nakken – men ret hurtigt bevægede smerterne sig ud over skuldrene og langt ned ad ryggen. Din læge undersøgte dig faktisk meget grundigt, fordi han var bange for, at du i virkeligheden var blevet angrebet af en eller anden form for gigt. Der var nogle symptomer og mønstre i den historik, du viste ham, som gjorde ham meget bekymret. Efter en del blodprøver, undersøgelser og mange timer med bekymring og overvejelser omkring fremtiden fik du dog svar fra lægen om, at du ikke har gigt. Du har bare en særlig tendens til at tage den fastlåste arbejdsstilling med dig overalt. Det betyder, at dine muskler aldrig slapper af – derfor udviklede dit smertemønster sig så hurtigt og voldsomt.
Sygemeldt og hvad så?
Han foreslog, at du skulle holde fri i nogle uger for at få musklerne til at slappe af. Han forbød dig faktisk at sidde foran en PC i mindst 3 uger. Du blev sygemeldt – og du fik nogle piller, der skulle hjælpe dig til at slappe af. Efter to uger på afslappende midler fandt I dog ud af, at de ikke er så gode for dit helbred. Så nedtrapningen begyndte. Imens undersøgte du og lægen alternative behandlingsformer, der kan hjælpe dig til at slappe af. Akupunktur kom på tale. Du var ret bekymret. Det der med nålene. Ikke sjovt at tænke på. Og er der beviser for, at akupunktur hjælper? Jo, det er der – men det var ikke lige en behandlingsform, du var ret varm på.
Fantastisk massage i Valby var svaret
Du havde læst om massage som behandlingsform. Og du foreslog lægen, at det måske kunne være løsningen. Han var skeptisk – men ikke totalt afvisende. Du havde selv søgt på internettet efter ”Massage i Valby – København”, men var røget ind på sites, der kun talte om velvære og selvforkælelse. Så du bad lægen om hjælp. Du ville gerne give det en chance. Og hjælpen fik du. Din læge sendte dig adresser til to eller tre klinikker den efterfølgende dag. Og det endte altså med, at du nu går til massage i Valby.