Der har været ualmindeligt travlt her på kontoret, hvor jeg arbejder. Vi har jo den her Covid-19 over os. Og vi har fået en stor opgave. Vi skal svare på spørgsmål om, hvad det egentlig er. Covid-19 altså. Det er en NGO, som ikke kan klare telefonpasningen selv. De har brug for en hjælpende hånd.
Som callcenter kan vi hjælpe
Og den har vi påtaget os, da vi jo er et Callcenter. Vi arbejder jo alligevel hjemmefra, så det er ikke et problem for os. Vi havde et telemøde med organisationen, som gav os instruktioner om forskellige svar muligheder. De bad os også om at bede dem, som ringer os op om at bruge deres Live chat på deres hjemmeside. Og så bad de os også om at formane til ro og ikke at gå i panik. Så vi sidder lige nu og svarer på alle mulige spørgsmål om virusset.
Spændende opgave faktisk
Organisationen er ret stor, og hvis vi kan gøre et godt stykke arbejde for dem, så har de lovet os, at vi kan få en ny opgave. De hjælper nemlig også mennesker, som er i personlige psykiske kriser. Det kunne være dødspændende at få sådan en opgave. Telefonpasning for krisecentre. Det ville da være en fed bullet at kunne sætte på sit CV, ikke? Det viser da, at man kan kommunikere med folk, og at man kan redde liv. Jeg kan virkeligt godt lide den tanke.
Vi er parate nu
Lige nu skal vi bare sætte fokus på at berolige nervøse mennesker, som ikke ved tilstrækkeligt om virusset. Det skal nok gå. Det er en krise, ja, men vi kommer igennem den. Og intet skal skræmme mig eller mine kollegaer. Vi har taget alle de sikkerhedsforanstaltninger, man kan. Medarbejderne arbejder hjemmefra. De har fået deres lap top og deres head-sets med sig hjem. Og de ved, hvordan deres vagtplan ser ud for de næste 14 dage. Så de skal bare sørge for at passe deres job.
