Spring til indhold

Bryllupsfotografen!

    Det kom som et lyn fra den klare himmel: Min bedste ven skal giftes. Han fortalte mig i sidste uge om planerne. Det var virkeligt noget af en overraskelse at få. Han er den sidste af os, som ikke er gift endnu. Vi (hans venner) har længe gået og diskuteret, når han ikke var sammen med os, om han mon ikke snart er klar til at gifte sig. Pigen, han skal giftes med, kender jeg ikke så godt. Har kun mødt hende nogle få gange. Men hun virker meget sød. Og hun er helt tydeligt meget forelsket i ham.

    Snak om fremtid

    I sidste uge var han, jeg og vennerne i byen. Vi fik nogle drinks og snakkede om jobs og familieliv. Jeg fortalte om, at min kone og jeg venter os. Vi glæder os til at blive forældre. Min ven afbrød min fortælling om at se maven vokse. Han spurgte os, om vi havde ferieplaner i slutningen af august. Egentlig syntes vi, at det var et lidt pudsigt spørgsmål at stille os her i maj måned. Ingen af os har planer om ferie i august. Som regel er vi væk i et par uger i juli. Snakken kom selvfølgelig ind på vores ferieplaner. Jeg fortalte, at vi har en plan om at tage sydpå i 10 – 14 dage, hvis der altså er kommet en afklaring på det her med, hvordan man kan rejse til den tid. De andre havde lidt de samme tanker.

    Bliver hjemme

    Én var helt sikker: Han bliver hjemme sammen med sin familie. De har lige købt et hus, så økonomien er lidt stram. Jeg spurgte min ven om hans planer. Og så kom det ud: Han fortalte os, at han havde spurgt os om ferieplaner i august, fordi han har friet, og hun har sagt ja. Derfor har de ikke nogen planer om at rejse væk i løbet af sommeren. De har rigeligt med at planlægge brylluppet. Det skal være stort, og der skal festes. De drømmer om, at det skal holdes i slutningen af august.
    Vi kiggede på ham. En anden af vennerne spurgte ham, om de mon er helt realistiske. Man kan da ikke nå at få planlagt et bryllup på 3 måneder: ”Ved du, hvor svært det kan være at finde en god bryllupsfotograf? Har I allerede fundet et sted, hvor I skal holde receptionen? Skal I vies i kirke eller på rådhuset?”

    Bryllupsfotografen for pokker!

    Min ven blev faktisk lidt overvældet af den regn af spørgsmål, som vi stillede ham. Måske, sagde han, bør vi udsætte det til foråret til næste år? Det der med bryllupsfotografen har vi slet ikke tænkt på endnu. ”Er det noget, man absolut skal?”

    Der er to, der især er værd at kigge på som bryllupsfotografer:

    Vi kom faktisk til at grine ad ham. Han er altid så kontrolleret og sikker på sig selv, men her viser det sig så, at vi har fanget ham i en situation, hvor han slet ikke har kontrollen. Vi måtte fortælle ham, at man ikke skal noget som helst, men det er virkeligt en god idé at få en god fotograf til at tage nogle virkeligt professionelle billeder. Det der med, at alle fotograferer med deres mobil, er ikke godt nok.