Spring til indhold

Eksem er arbejdsrelateret

    I sidste uge kom min kone hjem. Hun var ret irriteret. Hendes eksem er brudt ud igen. Og det klør og generer hende meget. Hun er i forvejen en pilfinger, så hun kan ikke lade være med at klø og kradse der, hvor eksemet er. Og det fører til, at hun får grimme rifter og sår på armene. Hun har brugt mange penge på forskellige cremer og salver, men lige meget, hvad hun smører på, så forsvinder eksemet ikke. Det er først, når hun har fri i nogle dage, at hendes hud ligesom falder til ro, og hun kan slappe af.

    Irritationsmoment

    Det er ret irriterende at leve med. Altså for os her i vores lille familie. Hun er sur og tvær, og hun ved godt, at hun overreagerer, når vi spørger hende om noget, og hun giver os et surt svar. Jeg har brugt mange timer på at overtale hende til at gå til en læge for at få undersøgt, hvad det kan være. Og hun har endelig fået fornuft i hovedet. I går kom hun hjem fra lægen. Hun fortalte mig, at hans prøver har vist, at hun er allergisk overfor nogle af de midler, hun bruger på sit arbejde. (Hun er ansat i et rengøringsfirma, som sørger for rengøringen på forskellige arbejdspladser i byen.) Han mener, at det er en allergisk reaktion, som er fremkaldt efter flere års brug af nogle ret skrappe rengøringsmidler. Han spurgte ind til, hvor hun sidst har gjort rent, og hun fortalte ham, at hun i den sidste uge har gjort rent på en arbejdsplads i Viborg.

    Mulighed for erstatning

    Han har også fortalt hende, at hun kan søge om erstatning, fordi hun har faktisk fået en arbejdsskade af sit arbejde. Det er slet ikke ualmindeligt, sagde han. Han har set mange lignende eksempler. Og han rådede hende til at finde en arbejdsskade advokat.
    Nu er hendes spørgsmål til mig, om vi skal finde advokat i Silkeborg, hvor vi bor, eller om vi skal finde én i Viborg.

    Et advokatfirma kan vel hjælpe

    Det kan jeg jo ikke helt svare hende på, men mon ikke det er godt nok med en af advokaterne her i Silkeborg? Det er jo her, hendes arbejdsplads har hjemme. At de så sender hende til Viborg nogle gange, er vel bare en del af arbejdet.
    Jeg ved det faktisk ikke. Men vi kan da ringe et advokatfirma op og forhøre os. Det, som er min store bekymring, er, om det vil koste os mange penge. Budgettet er nemlig ikke så stort her.

    Vi har dog en lille opsparing. Den må vi bruge, hvis det bliver dyrt. Det vigtigste er, at nu har hun fået noget specialsalve til at putte på sine sår og sit eksem. Og jeg håber, at hun får det godt igen hurtigt. Lægen sagde, at der vil gå nogle få dage. Jeg håber, han har ret. Jeg vil nemlig gerne have, at min glade og søde kone har det godt. Og hvis en advokat kan hjælpe med noget erstatning, så vil det kompensere for alle de dyre cremer, hun har brugt penge til i lang tid.